Den enestående i gaming (Del 1)

Del 1: Talentet – Dmitry Kostin

Kejser. Maskine. Uovervindelig.

Dmitry Kostin har fået mange tilnavne for sine præstationer i spillet Warcraft 3. Hvilket specielt talent er der tale om her? Og hvad siger netop hans talent om enestående sportspræstationer? Hvad siger det om meritter i det hele taget?

Selvom Kostin kun har været på toppen de sidste 3-4 år ud af de 23, som spillet har været udgivet, beskrives han ofte som den bedste nogensinde.

Det skyldes blandt andet, at hans topniveau er så ekstremt højt. I den tid har han vundet suverænt flest turneringer, været den suverænt bedst tjenende atlet og ligget stabilt øverst på diverse rangeringer.

Han er mest blevet rost for sine reflekser (det tekniske udtryk er ‘micro’), men besidder også en stærk beslutsomhed, strategisk indsigt og omstillingsparathed (groft sagt ‘macro’). Evnerne kan ikke benægtes.

Dmitry Kostin sætter standarden. Han er den, man gerne vil slå.

Sport og konkurrence, den samme ånd

At se de bedste slå de næstbedste. At se dem presse hinanden til det yderste. At se én absurd rekord erstatte en anden.

Konkurrenceaspektet er lig med den professionelle sports væsen. Gør det ikke også sport værd at følge med i?

Kostin blev først for alvor afprøvet, da han trodsede den dårlige forbindelse (teknisk udtryk dårlig ‘ping’ eller ‘latency’) og begyndte at spille mod kineserne og koreanerne. De udgjorde en noget større modstand end europæerne og amerikanerne. For tilskuerne blev det proportionelt mere interessant at følge med i.

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Roger Federer og Rafael Nadal. Muhammed Ali og Joe Frazier.

Konkurrenter driver hinanden til det enestående.

Det vigtigste er ikke at vinde, men at deltage! Ja, måske hvis man går i børnehave. Sport handler først og fremmest om at vinde.

Om at udmanøvrere modstanderen. Om at nå toppen foran dem. Hvorfor skulle man ellers overhovedet dedikere sin tid og energi til disciplinen?

Talent er en ulige fordelt valuta

Nogle vinder, andre taber. Nogle er bedre end andre. Indimellem meget bedre. Det er forudsætningen for konkurrencen. Er det uretfærdigt? Eller er det et uundgåeligt vilkår, måske endda en naturlov?

At egenskaber, evner og ejendele ophober sig i et fåtal er en velkendt kendsgerning – eller et tilbagevendende problem. Få mennesker har al rigdommen. Få planeter har al massen. Få blodårer indeholder alt blodet.

For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod.

Dmitry Kostin er en af de få med alt talentet. Hans talent er beundringsværdigt. Det er hans valuta. Vi tilhængere af sporten køber det villigt. Fordi vi sætter en høj pris på det enestående. Det exceptionelle. Det bedste.

Det bedste er et ideal.

Og et ideal er noget, vi kan følge. Noget vi kan lære af. Lade os inspirere af og selv forsøge at genskabe.