Den enestående i gaming (Del 2)
Del 2: Personen - Happy
‘Happy’ kalder Dmitry Kostin sig, når han konkurrerer i Warcraft 3. Der er noget spøjst ved det valg. Det er, som om det ikke rigtig passer med hans sky, tilbageholdende og lidt afvisende fremtræden. Hvilke personlighedstræk har Happy? Hvad viser hans interaktioner med andre om ham? Og hvad kan vi sige om de ofre, han gør for at nå toppen?
Kalkuleret.
Sådan kan Happys personlighed måske bedst beskrives. I interviews virker han nøjeregnende. Man kan får serveret logikken i ordvalgene, der kaster klarhed over handlingen. Somme tider afviser han at svare, fordi han ikke vil give sine modstandere en fordel. Kun sjældent udtaler han sig om sit humør og mentale tilstand. Det virker overflødigt at tænke over den slags.
Hvis han er happy, har han ingen interesse i at dele det med andre.
Er det alt eller intet?
Sådan en indgangsvinkel til tingene giver ikke overraskende gnidninger med andre mennesker. Nogle beundrer ham for hans tårnhøje niveau i spillet. Men mange andre ser skævt til ham, fordi han ofrer høflighed, venlighed og imødekommenhed på storhedens alter.
Skriver man noget forkert, får man et forbud på Happys Twitch-kanal (hvor han streamer sig selv spille Warcraft 3). Det forkerte ændrer sig, som vinden skifter retning, altså øjensynligt afhængigt af Happys humør. I hvert fald hvis man skal tro på beretningerne.
Der er andre forlydender om problematisk adfærd til offline-konkurrencerne. At han skulle være et brokkehoved. At han insisterer på nogle helt bestemte forhold, som en rockstjerne der vil have en skål M&M’er uden de brune varianter.
Er han en forkælet rockstjerne? Nej, det vil nok nærmere vise sig, at han lider af en grad af autisme. I en sport som gaming er det næppe usædvanligt.
Der er koldt på toppen af bjerget
Engang snakkede Happy på sit Twitch-stream, når han spillede Warcraft 3. Lavede enkelte udråb, når der skete noget sjovt, eller bandede afmålt, når det gik dårligt. Kommunikerede med sine seere. Spillede endda med dem. Det gør han ikke længere.
Radioforbindelsen til toppen af bjerget er røget, og der er garanteret ensomt deroppe.
Hvad har 33-årige Happy at falde tilbage på? Hvilket socialt netværk støtter den socialt mistilpassede (og måske mildt autistiske) russer? Tilsyneladende ingen kæreste. I et interview afslørede han, at hans forældre ikke billiger hans valg af levevej. Han streamer og spiller stort set hver eneste dag, og i den tid er han i hvert fald ikke sammen med venner.
Er han så helt alene?
Hvad stiller man op med de kendsgerninger? Siger man “udvis storsind!” til et fællesskab, der delvist er grebet af en antipati mod manden på grund af hans adfærd, hans succes eller en kombination? Hvad siger man til Happy? Fortjener han det?