Den enestående i gaming (Del 3)
Del 3: Politikken – Russeren
Dmitry “Happy” Kostin er afskåret fra omverdenen, men det er hverken hans egen eller Warcraft 3-fællesskabets fortjeneste alene. Kostin er russer, og lige nu er de vestlige allierede ukrainere i krig med de invaderende russere.
Hvad betyder krigen for Happy? Hvordan er forholdet mellem vesten og russerne? Og hvordan skal gaming-fællesskabet forholde sig til det?
Der er mange grunde til, at det ikke er sjovt at være Happy i dag.
Finansielle begrænsninger på hans indtjeningskanaler Twitch og YouTube. Afviste visaer, som skulle bruges til at deltage i konkurrencer i udlandet. Og formodentlig vigtigst af alt er der frygten for, at man kan blive indkaldt som kanonføde til den russiske hær på frontlinjen.
Tør man forestille sig den angst, der kan trænge sig på i Moskvas mørke timer?
Når afstanden er stor
Ukrainerne lider naturligvis også. Og krigen er Ruslands værk. Sådan er det vestlige standpunkt. Men i den russiske hovedstad sidder en 33-årig gamer og har ingen interesse i storpolitik. Han vil bare gerne leve sit liv.
Det hjælper nok ikke på sammenholdet på tværs af landegrænserne, at russerne ofte samles om dem selv. Det kan virke, som om de er mest tilpas i eksklusivt russiske kliker. Nogle gange virker de modvillige til at snakke andet end russisk – ofte er de heller ikke i stand til det.
Russerne på den ene side, Vesten på den anden. Fronterne er tegnet op mellem de uforsonlige parter.
Og så alligevel ikke.
“Oh nice I’m not in Russia, so I can use Twitter without VPN. I feel like I belong to entire world again,” tweetede Kostin, da han var i Tyskland for at konkurrere i efteråret 2022. Trods alt er der en længsel efter at være en del af det større fællesskab. Et ønske om sammenhold og venskab.
Brikkerne falder på plads
Hvor meget betyder storpolitik for den gennemsnitlige Warcraft 3-gamer i Vesten? Man tager måske stilling ved at donere penge til ukrainerne. Men ud over det, fylder det nok ikke alverden. Russerne er ikke kategorisk blevet udelukket fra turneringerne.
Er en forsoning og et venskab inden for rækkevidde?
Mange brikker skal falde på plads, før det virkelig kan tage form. Misundelsen, janteloven, arrogancen, tilbageholdenheden og fremmedgørelsen – den slags brikker passer ikke ind i puslespillet og må kastes til side.
Kan Happy lægge sine forbehold fra sig og for alvor blive ét med det fællesskab, han ikke kan være foruden og som ville være meget fattigere uden ham? Vil fællesskabet anerkende ham som en af deres? Eller vil det altid være en fortælling om fællesskabet over for individet? De indviede over for den isolerede? Vesten over for russeren?
Vil Dmitry Kostin altid være den enestående?
